5​  33 23 46 77

dk-farve  uk-graa

Fransk brasserie og spisested med afslappet stemning

Fransk brasserie

Chez Bruno - La Maison du Boeuf er et lille hyggeligt spisested og fransk brasserie med plads til ca. 60 gæster indenfor, og med enkelte borde udenfor i varme måneder. Brasseriet ligger på Vesterbro op ad Det Ny Teater på grænsen til Frederiksberg. Spisestedets pladser er opdelt i to rum - en lille hyggelig lounge samt et lidt større rum. Chez Bruno lægger vægt på at være et spisested, med en mere hyggelig og uformel stemning, end et klassisk fransk brasserie. Jeg serverer mad à la carte bestående af få, men gode franske specialiteter.

Til god mad er det et must med gode vine, og derfor finder du også et stort udvalg af kvalitetsvine og champagne fra Frankrig på menukortet. Udover at servere mad á la carte, afholder vi også selskaber i det franske brasserie, såsom barnedåb, konfirmation, bryllup, fødselsdage og receptioner. Efter aftale, laves der også gerne mad til selskaber ud af huset.

​​

Historien om Chef Brunos karriere

Bruno er født og opvokset i Frankrig, hvor han startede sin karriere som uddannet kok i Nantes i 1988. Efterfølgende fulgte ansættelser som kok på restaurant L'Ecluse og i La Maison du Danmark på Champs- Elysées i Paris. Næste stop på rejsen for franskmanden med passion for gourmetmad, blev Michelin restauranten, Kong Hans Kælder i København, hvor Bruno blev ansat som Chef de partie i 1990.

Efter at have arbejdet ihærdigt i køkkenet på Restaurant Kong Hans Kælder, med kollegaer såsom Daniel Letz, blev Bruno i 1993 indkaldt af det franske militær, til at aftjene sin værnepligt i Frankrig. I stedet for at gøre tjeneste i militæret på traditionel vis, blev han dog tilbudt at arbejde som privat køkkenchef for General Bonavita og Médaille de la Défense National.​

​Da Bruno returnerer til Danmark i 1994, ansættes hans som souschef på den italienske restaurant, Rugantino, hvorefter han tilbydes stillingen som souschef på Restaurant Kong Hans Kælder. Her arbejder han så godt sammen, med den daværende køkkenchef, Daniel Letz, at Bruno takker ja tak til stillingen som Køkkenchef på Daniel Letz nyåbnede restaurant, Le Saint Jacques i 1997.

Efter nogle år som køkkenchef på Le Saint Jacques, vender Bruno tilbage til Restaurant Rugantino i 2002. Det første år er Bruno ansat som souschef, og de efterfølgende 6 år som køkkenchef. Den næste og sidste ansættelse, bliver som køkkenchef på Café Theodors på Østerbro, som varer frem til slutningen af 2012.

Efter gennem mange år at have arbejdet i andres tjeneste, og samlet erfaringer inden for dansk, fransk og italiensk kogekunst, har den nu så passionerede franskmand besluttet sig for, at tage springet og realisere sin drøm - sin drøm om at blive selvstændig og skabe et lille hyggeligt fransk brasserie, med fokus på mad af høj kvalitet og plads til at være nærværende over for sine gæster.

Spisestedet modtager glædeligt din bordbestilling

Ønsker du at høre mere om vores spisested ved Det Ny Teater eller ønsker du at bestille bord, så kan du kontakte os på telefon 33 23 46 77 eller skriv en e-mail til kontakt@chez-bruno.com. Du kan også nemt bestille bord online. Vi ser frem til at give jer en god oplevelse på vores franske brasserie.​

Chez Bruno ApS
Gl. Kongevej 27
1610 København V

Besøg vores​

Restaurant​

tripadvisor​   thefork   elitesmiley   instagram   fb

​​Chez Bruno ApS

Gl. Kongevej 27

1610 København V

Danmark

Tlf.: 33 23 46 77

Send en mail

CVR: 35040471

Åbningstider​

Mandag:

Lukket

Tirsdag:

17:00 - 23:00

Onsdag:

17:00 - 23:00

Torsdag:

17:00 - 23:00

Fredag:

17:00 - 23:00

Lørdag:

17:00 - 23:00

Søndag:

Lukket